Højt fravær, dårlig koncentrationsevne og søvnproblemer er blandt de ting, Melissa oplever som følge af hendes talblindhed – noget som hun først får konstateret i 2019. Tre år senere bestiller Melissa tid til alternativ behandling. En behandling, som viste sig at gå over alle forventninger.
af Sofie Rønnelund
Endnu en matematiktime. Fjerde klasse. I det snævre klasseværelse, bag de store glasruder og de gamle, mørke vægge, sidder Melissa med sit hæfte. Et hæfte som skulle være fuld af besvarede opgaver. I timen skal de rette dagens lektier. Eleverne kan byde ind, hvis de har haft svært ved en opgave, så læreren kan gennemgå det foran hele klassen.
Men Melissas opgavehæfte er næsten tomt.
Matematiklæreren med det røde hår, idræts-lignende tøj og et tilfældigt tørklæde kommer forbi Melissas bord. Hun kigger hendes ubesvarede opgaver igennem, og siger: “Den tager vi lige efter timen.”
Ved udgangen af timen påpeger læreren, at eleverne gerne må bevæge sig ned gymnastiksalen. Dér hvor Melissa har set frem til at være. Et sted, hvor hun kan være aktiv, bruge sin krop og vise de andre børn sine smidige færdigheder. Men Melissa sidder tilbage i klassen. Hun vidste godt, at hun ikke skulle med.
Ved katederet bliver hun bedt om at sætte sig ned. Sammen gennemgår de lektierne, og Melissa prøver at forstå. Men hun kan ikke. I en opgave om sandsynlighedsregning, forsøger hun at komme med et bud på en løsning. Læreren ser på buddet, hiver viskelæderet frem og spørger: “Er du dum?” mens hun visker hendes ukorrekte svar ud.
“Jeg følte mig uduelig. Jeg forstod ikke opgaverne, selvom jeg fik masser af hjælp. Jeg kunne bare ikke overskue det.”
Dengang vidste ingen, at Melissa var talblind. Først da pigen med de farvede, mørke lokker starter på en HF uddannelse i 2019, bliver hun testet – en test, hun selv havde bedt om.
Skolegangen præges – og det gælder ikke kun Melissa
Gennem hele sin skolegang har Melissa ofte følt sig stresset og har haft svært ved at gå i skole, fortæller hun. Højt fravær, dårlig koncentrationsevne og omvendte søvnrytmer har præget den 21-årige pige i flere år.
“Jeg har haft svært ved bare at komme i gang med min dag. Jeg kan ikke falde i søvn om natten, og så ender jeg med at sove hele dagen.”
Melissa fortæller endvidere, at bevidstheden om, at hun faldt bagud, i sig selv var en stressfaktor for hende.
Og hun er ikke den eneste studerende, som oplever presset fra et studie på egen krop. I hvert fald ikke ifølge Lisbeth Holm Clausen, kropsterapeut ved Center for krop og psyke i Odense, der selv har unge klienter med lignende udfordringer.
“Unge mennesker påvirkes af stresset fra studie og skole. Og det kan godt sætte sig i kroppen,” uddyber kropsterapeuten.
Det er først som HF-studerende, at Melissa får konstateret sin talblindhed. I et møde med studievejlederen bliver Melissa fortalt, at talblinde ofte har en vag tidsfornemmelse, som kan være en årsag til, hvorfor den unge studerende adskillige gange kom for sent i skole.
Og selvom at opdagelsen ifølge Melissa ikke udelukkende kan bruges som en undskyldning for det sene fremmøde – så var det rart at høre.
“Det var rart at få bekræftet, at det ikke bare var fordi, jeg var dum.”
Men trods resultatet af testen, mærkede Melissa stadig sine sædvanlige skavanker som følge af talblindheden. I dag arbejder hun blandt andet på deltid på en natklub i Odense. Et type arbejde, som hun har svært ved at lægge fra sig når hun går hjem.
Nogle gange vågner Melissa midt i sin søvn, fordi hun oplever stadig at kunne høre nogen snakke – som stod hun stadig på arbejdet.
Men tingene har ændret sig, siden Melissa begyndte at gå til kropsterapi.
Kan man have følelser i klemme?
Melissa har haft et godt fritidsliv, trods udfordringerne på skolebænken. Hun har især været glad for at komme i fritidsklubber. Det er også her, at hun for første gang bliver introduceret til kranio-sakral terapi. En form for kropsterapi, som senere viser sig at gavne den unge kvinde.
| FAKTABOKS OM KROPSTERAPI |
|---|
| Kropsterapi har mange grene, og kan være alt fra akupunktur til healing. Der findes ikke en endegyldig definition af begrebet, men fællesnævneren for de fleste praksisser er, at der er særligt fokus på forbindelsen mellem krop og psyke. På hjemmesiden bodyallmind.com står der følgende bud på definitionen: “Kropsterapi er en samlet betegnelse for på en professionel og terapeutisk måde at arbejde med kroppen og sindet. Kropsterapi indeholder en kombination af det mentale, det fysiske og det psykiske. Den kropsterapeutiske verden byder på mange forskellige tilgange i form af mange forskellige behandlingsmetoder, og ordet kropsterapi dækker derfor bredt. “ |
I fritidsklubben Spillestedet i Odense møder Melissa op. Hun er 17 år gammel, og kommer ofte forbi aftenklubben for at hænge ud. En tilfældig dag sidder hun sammen med nogle andre fra klubben og snakker. Under samtalen begynder én af pædagogerne at give Melissa massage ved skulderen.
Den lyshårede pædagog med dreadlocks fortæller Melissa, at hun virker anspændt.
“Hun fortæller mig, at jeg nok har nogle følelser i klemme. Og jeg tænker bare: Hvad?”
Endvidere fortæller hun Melissa om kranio-sakral terapi – en type terapi, som blandt andet går ud på at lokalisere de klemte følelser i kroppen, og bearbejde dem ved hjælp af fx massage.
Melissa siger under interviewet, at hun på daværende tidspunkt ikke anede, hvad kranio-sakral var for noget. Omend tænkte hun, at det lød som noget “hokus-pokus” – alligevel ville hun gerne høre mere.
Og tre år senere ender Melissa såmænd med at bestille en tid til kranio-sakral terapi, da pædagogen åbner sin egen klinik. Her håber hun på bla. at kunne få bugt med sine søvnproblemer.
Melissa havde allerede tidligere snakket med sin læge om den uhensigtsmæssige døgnrytme. Da fik hun en liste med ting, hun selv kunne gøre for at få bedre søvn. Fx ting som at tage et varmt bad inden sengetid. Eller at dyrke mere motion.
Men selvom Melissa sætter flueben ved de fleste ting på listen, mærker hun ingen effekt.
Jagten på alternativer
Og det er ikke helt atypisk, at de klienter som kommer til kropsterapi, allerede har været igennem det almene sundhedssystem. Det fortæller kropsterapeut Lisbeth Holm Clausen. Hendes egne kunder er primært kvinder, og hun har i løbet af de seneste år oplevet en stigning blandt den yngre aldersgruppe.
“Dem, som kommer, har typisk allerede været forbi lægen, og søger nu andre veje – eller er her som supplement til anden behandling,” fortæller Lisbeth.
Det samme oplever Totum kropsterapeut Marianne Brandt-Hansen, der driver klinikken Mind, Body & Health, i Aarhus, som kommenterer yderligere:
“Måske især de unge har mod på at prøve noget nyt. Hvis man ser på kropsterapi som alternativ behandling, så var det tidligere ikke nær så udbredt og anvendt – og nok anset som noget ‘hokus-pokus.’ Men i dag virker det lidt mere almindeligt. Måske er det en generations ting,” uddyber den aarhusiansk baserede kropsterapeut.
Og 21-årige Melissa er ikke den eneste, som indenfor den seneste tid har søgt mod nye veje.
Den seneste sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra SDU blev foretaget i 2017 og udgivet i 2019. Rapporten viser, at interessen og forbruget af generel alternativ behandling er steget gennem den seneste årrække.
Særligt for det endnu ikke så udbredte kranio-sakral terapi gælder det, at det der fra 2005 til 2017 var en samlet stigning på 148%.
Nye undersøgelser fra 2021 er på vej – og noget tyder på, at stigningen fortsat vil tage fat. Det mener kultursociolog Annette Michelsen la Cour, leder på kandidatuddannelsen Cultural Sociology på SDU, i hvert fald.
“Folk er presset og vil gerne prøve noget alternativt. Der er et større behov for at blive set som et helt menneske – og ikke blot en klinisk krop, som kan kureres,” siger la Cour i telefonen.
I midten af maj måned dukker Melissa derfor op til sin første, men ikke sidste, – kranio-sakral behandling.
Første gang på den spirituelle briks
Kroppen var anspændt. Eksaminerne lå kort forude, og en nylig kærestesorg prægede de unge led. Melissa forventer, at hun bare skal ind og have noget dejlig massage. Et kort fix og en hyggelig snak.
Men oplevelsen bød på meget mere.
Melissa træder ind ad døren. Det er ejeren af klinikkens eget hjem. Der er meget lyserødt. Mange pastelfarver. Fuld af små vandglas med figurer nede i. En krystal liggende i vindueskarmen. En lyserød rosenkvarts.
Med øjnene vendt mod loftet, ligger Melissa på ryggen. Hendes fødder er kolde, så kropsterapeuten varmer en varmepude op i en mikrobølgeovn, og lægger dem oven på den anspændte piges fødder. I sit løse tøj ligger hun der. Hun får en dyne på. Den er også lyserød.
Melissa føler sig tilpas.
Terapeuten begynder at mærke på Melissas krop. Hun tager fat i forskellige led, især under ryggen mærker hun efter i hver side. Hun holder øje med, hvor kroppen synes at være mere tung.
“Hun kunne godt mærke mine kærestesorger. Jeg var meget tung i min ene del af ryggen. For at få mig til at slappe af, skulle jeg trække vejret dybt ned i maven. Men det opdager vi, at jeg ikke kan. Jeg kan ikke trække vejret dybere end ned i brystet. Så trænede vi min vejrtrækning sammen,” fortæller Melissa.
Til sidst i behandlingen slutter de af med ‘cupping.’ En praksis, hvor der sættes kopper på huden, som danner et vakuum, der skal bidrage til en øget blodcirkulation.
Efter behandlingen føler hun sig meget træt. Men hun er afslappet. Søvnig. Med en glød, som udstrålede, at noget var forløst. Undervejs i behandlingen fik Melissa og terapeut også snakket om personlige ting. Det er ikke påkrævet, men skete, fordi de kendte hinanden.
Melissa understreger, at hun formentlig ville have fået lige så meget ud af behandlingen, selv hvis hun blot var faldet i søvn.
For den behandling gjorde nemlig et eller andet bemærkelsesværdigt. I hvert fald nok til at Melissa kommer igen et halvt år senere.
Hvordan går det dig så nu?
“Bedre. Jeg har faktisk slet ikke søvnproblemer længere. Min døgnrytme er normal. Jeg stod op kl. 08 idag af mig selv. Jeg føler mig udhvilet, og har mere energi – jeg kan tage på arbejde tre dage i streg uden at føle mig udmattet. Stemmerne hører jeg heller ikke længere. Jeg er gladere. Mindre irritabel. Det kan selvfølgelig ikke hjælpe på min talblindhed, men det har hjulpet mig ift. stort set alle de skavanker, som følger med.”
Melissa understreger i interviewet, at hun ikke kan forklare hvordan at kropsterapien direkte har hjulpet hende. Hun fortæller fortsat, at hun ikke skulle gøre andet, end at møde op til behandlingen. Hun skulle ikke følge en liste fra en læge. Hun skulle ikke tage medicin.
Kunne det være en placebo-effekt?
“Det føler jeg ikke. Men selv hvis det var tilfældet, ville det ikke være et problem. Hvis det virker, så virker det,” afslutter den 21-årige unge kvinde.