På redaktionen DR Indland er der især ét nøgleord, der hurtigt bliver ens mantra – nemlig omstillingsparathed.
af Amalie Ankersø, Emma Damgaard, Frederik Munch-Laursen, Jeppe Heltboe og Sofie Rønnelund
Som journalist hos DR Indland, så skal man være klar på en dag, hvor prioriteringerne hurtigt kan ændre sig. Hvis der opstår en mere spændende og aktuel nyhed, er man nødt til, at ændre fokus. Det betyder også, at redaktionsmøder typisk opstår pludseligt og er meget fokuserede.
“Man kan sidde og arbejde med den samme historie i flere uger. Men så kan der kan godt ske noget pludseligt, som skal prioriteres, og så kan det godt være, at man bliver hevet væk sin opgave og må gå i kast med noget andet,” fortæller redaktionschef på DR Indland, Morten Stamm.
Arbejdsdagene på redaktionen kan i følge redaktionschefen være både travle, hektiske og blive lange – så det skal man kunne lide.
“Dem som synes det er fedest at være hos os, er dem som bliver tændt, når tingene ændrer sig. Man skal være indstillet på nogle gange at have fri kl 17 – og andre dage kl 21,“ uddyber Morten Stamm.
Selve arbejdsopgaverne på DR Indland kan spænde over et bredt spektrum. Dog altid med fokus ét sted – nyheder. Aktualitet og væsentlighed vægtes højt i journalisternes arbejde.
“Hvis det man drømmer om at lave humoristisk fortællende tv og digital produktion, så er vi det forkerte sted at søge hen,” siger Morten Stamm med et smil på læben.
Jagten på den gode historie
Den gode historie er altafgørende for redaktionen. Det er den selvsagt grundet mediets karakter og størrelse. Deres historier skal være noget, danskerne snakker om.
Morten Stamm fortæller, at de især lægger vægt på at kigge ind i, hvad der er oppe i tiden og finde nye indgange til det, som ikke allerede er blevet lavet.
“Man godt havne i en situation, hvor der sidder syv journalister og har gang i syv forskellige historier, der kan være gode, men som er grebet fra morgenen. Hvis vi gør det, så kommer de historier ud i måske både TV-avisen, på DR.dk og i radioavisen – og så er de ellers glemt igen kort efter. Så er der ingen, der bider mærke i den. Derfor går vi ret meget op i, at vores historier kan sætte et aftryk. At de kan huskes,” fortæller Morten Stamm.
Derudover kræver det at opsøge en god historie, at man har et rigtig godt kildenetværk, oplyser redaktionschefen. Det er nemlig netværket, der kan komme med spændende tips, som journalisterne ikke selv kender til. Det er ikke atypisk, at borgere ringer ind med idéer eller oplysninger til gode historier.
Dertil betyder det også noget at følge med i de forskellige ministerier og interesseorganisationers presseudmeldinger, fx organisationen Greenpeace eller Dansk Industri. At finde en god historie kræver, at man hele tiden følger med udviklingen, og holder øje med alle hjørner.
“Det er et spørgsmål om, hvor man lige kan gå bagom. Og at have den der disciplin med at se nyhederne i det der er aktuelt,” siger Morten Stamm.
Men ikke alle historier ender med at være lige gode. Dette er ifølge Stamm uundgåeligt.
“Der er jævnligt historier hvor vi tænker, den her rykker igennem, og så når den kommer ud, så gør den bare ikke. Men så kigger vi jo tilbage, og overvejer hvad har vi overset, og tager det in mente til en anden gang,” uddyber redaktionschefen.
Praktikanten i fokus
Som journalistpraktikant hos DR indland bliver man klædt helt på til at indtage journalistbranchen efterfølgende.
“Vores mål er, at når de stopper i praktikken, så er de selvkørende,” forklarer redaktionschefen.
Yderligere fortæller Stamm, at metoden er at ‘kaste praktikanterne ud i det.’ I starten er man som praktikant selvfølgelig ny og skrøbelig, og det tages der naturligvis højde for. Sparring, feedback og hjælp til praktikanterne prioriteres højt.
Et eksempel på en tidligere praktikant, er Frederik, som nu er fuldtidsansat. Da han stoppede i praktik efter et år, var han fuldstændig selvkørende på at kunne producere til DR.dk, udgive digitalt, køre live-tv og lave selvtilrettelagte historier.
Han kunne også klippe et radioindslag, selvom det ikke var målet for praktikperioden. På Frederiks sidste måneder i praktikken kørte han på fuldstændig lige vilkår med alle andre journalister på redaktionen, fortæller Morten Stamm.
Sådan kan en dag se ud for en praktikant
Jeppe Heltboe, journaliststuderende på DMJX, fik lov til at følge praktikanten Caroline over en dag. Her er en oversigt over, hvordan arbejdsdagen så ud for Caroline – dagen efter kommunalvalget.
- 09:30 – Caroline møder ind på arbejde. Hun begynder at tjekke DR’s interne newsfeed, over hvilke historier der er oppe for tiden.
- 09:45 – Redaktionsmøde med redaktionen fra København. Caroline får af vide, at hun skal lave et indslag om DF’s nedgang, og skal prøve at få et interview med en DF kandidat.
- 10:05 – Vi går i gang med at ringe DF politikere op i de nærliggende kommuner. Vi får kontakt til Kuno Danielsen fra DF i Silkeborg, som gerne vil stille op til et indslag.
- 11:50 – Turen går til Silkeborg i en af DR’s sendevogne. Interviewstrategien lægges i bilen, og der diskuteres frem og tilbage, hvilke spørgsmål der skal stilles.
- 12:35 – Kuno bliver interviewet i Silkeborg Arena, hvor der tælles stemmer op.
- 13:00 – Frokost ved Lagkagehuset.
- 13:51 – Vi bliver sendt til Horsens for at dække deres konstituering og lave en Voxpop.
- 14:15 – Bliver ringet op af redaktionen og bliver sendt tilbage til Aarhus. Undervejs klipper vi det interview, vi lige har lavet, sammen til et indslag – og skriver den speak, som værten skal læse højt, før indslaget kommer på.
- 14:47 – Tilbage på redaktionen. Der tændes for fjernsynet, hvor vi ser vores indslag blive sendt.
Herefter sluttede Jeppes stund hos DR, men resten af dagen fortsatte i nogenlunde samme tempo. Ifølge Caroline, arbejder hun fire dage om ugen fra 09:30 til 19:30, så det er altså nogle lange dage for journalistpraktikanten.
Det er dog ikke alle dage, der er så hektiske. Men i en tid, hvor der fx er kommunal- og regionsvalg er det vigtigt at man arbejder hurtigt og er – som mantraet lyder – omstillingsparat.