Efter en lovændring i Folketinget står lodsejere overfor at miste kompensation for at deltage i lavbundsprojekter, der ellers skulle fremme omstillingen af et grønnere, dansk landbrug
af Markus Ingemann Jepsen og Sofie Rønnelund
Forestil dig, at du er landmand og har indgået i et lavbundsprojekt til fordel for klimaet. Alt er skrevet under, og fem år senere er du ved at nå i mål med omstillingen.
Men året inden dit projekt er gennemført, får du at vide, at nogle nye regler fra Folketinget kan risikere, at du pludselig ikke får kompensation for din medvirken – selvom du har skrevet under på noget andet, fem år tidligere.
Sådan er det for Henrik Bertelsen.
Og han er ikke alene om sin bekymring. Faktisk er knap halvdelen af Danmarks borgmestre gået sammen om at skrive et klagebrev til de ministerier, som modererer Folketingets nye regler.
Nye regler spænder ben for udviklingen
En ny lovgivning risikerer nemlig at bremse lavbundsprojekterne. Projekter, der ellers skal fremme et grønnere, dansk landbrug. I forbindelse med nogle nye EU-fællesregler – nemlig den såkaldte CAP-plan (Common Agricultural Policy), som har til formål at fremme den europæiske grønne omstilling – skal medlemslandene lave nationale planer over egne strategier, for at opnå de større fælles mål.
De nye fællesregler træder først i kraft fra 2023, og fortsættelsen med udtagning af kulstofholdig jord er blandt andet noget af det, som Danmark fremlægger i sin CAP-strategi, som skal bidrage til omstillingen.
I 2021 fastsatte Folketinget for eksempel et mål om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder inden 2030, som et centralt punkt for at nedsætte CO2 udledningen fra landbruget.
Et godt og ambitiøst mål. Men to faktorer risikerer at forhindre netop den udvikling.
Danmark har nemlig lavet et forbud mod at gøde og sprøjte naturbeskyttelseslovens §3 arealer, hvilket træder i kraft d. 1 juli 2022. Og det betyder, at arealerne fremover vil blive opfattet som natur, selvom mange landmænd bruger arealerne til eksempelvis afgræsning af køer.
Det falder sammen med en ændring i Landbrugsstyrelsens tilskudsordning, der indikerer, at man fra 2023 ikke kan få tilskud til at udtage naturarealer. Dermed risikerer landmændene fremadrettet af få nul kroner i kompensation for at udtage §3 arealer til lavbundsprojekter.
Og hvis lavbundsprojekterne går i stå, bliver det meget svært at nå vores klimamål for landbruget.
Ordningerne har haft interesse fra landmændene
Tilskudsordninger til lavbundsprojekterne har haft en god mængde ansøgere de seneste tre år, viser tal fra Landbrugsstyrelsen. Også hos landbrugsrådgivningsvirksomheden SAGRO oplever de stor interesse fra landmændene til at indgå i den grønne omstilling. I øjeblikket er SAGRO alene involveret i omkring 40 projekter:
“Det er alle sammen nogle projekter, hvor lodsejerne selv har taget kontakt til os og har sagt, at de har noget jord, som de gerne vil lægge ind i et projekt,” siger miljø- og naturrådgiver Anita Hingstman Rasmussen.
Hun ser meget positivt på, at det er landbruget selv, der melder ind på projekterne.
Derfor bekymrer det hende, at projekterne nu risikerer at gå i stå – eller helt blive droppet.
I første omgang opfordrer SAGRO landmændene til at få lavet deres forundersøgelser færdige, med håbet om at der kommer en løsning hurtigst muligt. Forundersøgelserne tager nemlig typisk et par år, og etableringen af et lavbundsprojekt med vådområder tager som regel mindst tre-fire år yderligere.
Nye potentielle projekter kan dog være svære at stable på benene, da SAGRO ikke ved, hvad de kan love landmændene:
“Vi er nødt til at vide, hvad vi kan tilbyde dem, for at de kan gå ind i et projekt,” siger Anita Hingstman Rasmussen.
Bekymringer står i vejen for optimismen
En ting er, at landmænd risikerer slet ikke at deltage i et lavbundsprojekt pga de nye regler – men en anden ting er, at miste en kompensation, som man ellers allerede har haft udsigt til at få.
Henrik Bertelsen er landmand ved Vejen Mose, hvor en stor del af hans jord har del i et udtagningsprojekt. For flere år tilbage, da han var aktiv i ‘Grønt Råd’ i Vejen, blev de gjort opmærksomme på kulstofholdig jord i området. Der kunne landmanden – som han forventede – se, at meget af hans jord netop var kulstofholdig. Derfra kontaktede landmanden sin kommune og foreslog, om ikke de havde lyst til at indgå i et projekt med ham, for at omstille hans jord til noget grønnere. Det var kommunen helt med på.
Undervejs har han været tilfreds med aftalerne og proceduren. Hans projekt tog del i en ordning, som kompenserede ham årligt i 20 år frem. Men senere blev dette ændret til en engangskompensation, hvilket han var meget tilfreds med.
Men de nye paragraf-3 regler bekymrer ham. Han tror næppe på, at mange lodsejere fremtidigt får lyst til at deltage i det ellers gode, klimavenlige projekt, hvis udfaldet ikke ændrer sig.
Hør ham uddybe sin situation i videoen her.
Og han er ikke den eneste, der bekymrer sig. Rådgiveren fra SAGRO beskriver, at frygten for manglende kompensation har betydning for deres kunder:
“Der er enkelte, som har sagt, at de ikke længere vil være med efter den her paragraf-3 udmelding.”
Alligevel er de i SAGRO optimistiske og håber, at problemet bliver løst – en kontrast til de 45 borgmestre, hvis blik på situationen har udløst en fælles advarsel til ministerierne. Nemlig et klagebrev.
Fra bekymring til et underskrevet klagebrev
Initiativtager til brevet er borgmester Søren Steen Andersen fra Assens Kommune. Da han hørte om de nye ændringer oppefra, lød en alarmklokke. Derfor kontaktede han sine kolleger i andre kommuner, da han forudså en fælles konsekvens.
Det resulterede i, at 45 borgmestre blev enige om at prikke til ministerierne, og advare dem om konsekvenserne, såfremt at de ikke finder en løsning på kompensation-problemet. Og hensigten i brevet var klar – alle de underskrevne kommuner vil sætte deres igangværende projekter i bero, indtil en løsning bliver fundet.
Selvom at borgmesteren godt forstår den gode intention ved at beskytte vores natur med lovændringen, så mener han stadig, at ændringen får status som ‘en kanonkugle i ét stort puslespil.’
“Det er nogle vigtige projekter for os, så selvfølgelig reagerer vi, når vi hører, at man måske ikke længere kan kompensere de mennesker, man forventer skal skubbe noget jord ind i projektet. Man kan jo ikke bare tage jorden fra dem. Alt det her baserer sig på frivillighed.”
Institutleder for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, forstår godt, at borgmestrene brokker sig. Den nuværende lovgivning har til formål at beskytte naturarealer, mens tilskudsordningerne har til formål at omlægge lavbundsjorder, så den bliver miljø- og klimavenlig, men de to faktorer modarbejder hinanden:
“Her er vi inde i noget, hvor den nuværende lovgivning og regulering af tingene spænder lidt ben for, at vi laver om, fx for at reducere de her klimagasser. Så det her er jo enormt dilemmafyldt.”
Har Folketinget overfortolket?
Borgmester Søren Steen Andersen håber på, at der kommer en løsning på bordet inden sommerferien. Men stod det til ham, så fik han gerne en mail ind i sin indbakke kl. 10 i morgen, hvor der stod, at det hele blot var en overimplementering, og at projekterne kan fortsætte som tidligere.
“Man kan diskutere, om Folketinget måske har overimplementeret de nye EU-regler. Det kan man selvfølgelig kun håbe på er tilfældet. Men det vil også være pinligt, hvis det fremkom, at Danmark var duksedrengen, der overtolker nogle regler, selvom andre lande som fx Tyskland eller Holland ikke gør,” uddyber han.
Men hvad andre EU-lande gør, er endnu ikke helt til at gennemskue. Det skyldes, at de landenes strategier endnu ikke er vedtaget – hvilket de først vil blive omkring sommer, når EU skal godkende landenes forslag, fortæller daglig leder ved Bæredygtigt Landbrug, Jens Lund Pedersen.
Og når det kommer til at sammenligne os selv med andre lande, understreger han, at lavbundsjorde forresten kun findes i det nordlige Europa. Alligevel forestiller han sig, at Tyskland kommer til at gøre det godt med deres CAP-strategi.
“De er generelt mere grundige, hvorimod Danmark har det med gerne at ville løbe i fronten, på nogle måske spinkle grundlag,” forklarer han.
Institutleder Jørgen E. Olesen anerkender også Tyskland, som et af de lande, der har mest fokus på lavbundsarealer, men understreger, at han ikke ved meget om, hvor langt de egentlig er med deres projekter.
Fremtidens skygger
For Jørgen E. Olesen skal løsningen skabes blandt politikerne. Han beskriver det som om, at det er dem, der er nødt til at komme på banen.
Og hvis ikke det er tilfældet, så når vi ikke vores klimamål for landbruget.
“Det kommer til at betyde, at man ikke kan nå de 100.000 hektar i 2030,” siger Jørgen E. Olesen.
Simone Højte, klima- analytiker ved tænketanken Concito, udtrykker også en bekymring for de høje ambitioner. Hun peger i stedet på, at et realistisk mål nok nærmere er at udtage 55.000 hektar inden 2030.
Altså knap halvdelen af vores nuværende ambition.
Så hvad der skal blive af lavbundsprojekterne, og hvordan vi når i mål med vores klimamål, er endnu uvist.
Derudover oplyser borgmester Søren Steen Andersen den 24. maj 2022 – godt en måned efter klagebrevet blev sendt – at de endnu ikke har modtaget en kvittering fra ministerierne på deres brev.